Det er næsten altid kl. 16

Kender du det også, at sulten kommer der sidst på eftermiddagen. Vi ved jo godt, at det snart er spisetid. MEN … det ændrer ikke ved at alt, der bare minder om lækkerier, ligger og kalder i skufferne. Det er noget jeg ofte hører fra nogle af mine klienter. Det kan være lysten til noget sødt for nogen, mens andre snupper masser af frugt og knækbrød, for så er det jo ikke så slemt. Mørk chokolade er også bedre end så meget andet, så det er også okay? Jeg har selv været nærmest afhængig af chokolade. Så det kunne virkelig dulme den dumme sult kl. 16.

Så ja. Jeg har selv været ramt, og var utrolig irriteret på mig selv bagefter, når jeg havde ”stillet sulten”.Mit motto – at jeg kunne spise en ”Ko i karry”, ved jeg virkelig ikke hvor kommer fra. Og det nærmest en ko kommer på chokolade må være Milka, du ved chokoladen med den Lilla ko. 😉

En af forklaringerne på at vi er sultne kl. 16, er at vi fra morgenstunden spiser sundt og ikke for meget. For vi vil gerne tabe os eller holde vægten. Jeg vil ikke definere sundt. Blot pointere, at vi begynder dagen med intentionen om, at vi passer på og fortsætter den gode stil til frokost, hvor fire salatblade og lidt tun er rigeligt.

Og så er det altså at reptilhjernen, som ikke helt har fulgt med siden stenalderne, tror at vi er i gang med at sulte os selv. Den er ikke sikker på, hvornår vi kan få mad igen. Så nu slår den alarm, og får os til at fylde depoterne op. Og hvis blodsukkeret er lavt, går vi efter det søde.

Andre forklaringer på hvorfor vi kan blive noget så sulten der kl. 16.:

  • Vi spiser på vores følelser. Dårligt humør, vrede, ked af det, ja så dulmer mad, og vi trøster måske os selv med maden.- Er vi trætte eller keder vi os, så har vi også paraderne nede, i forhold til at stå imod. Spiser de andre vi er sammen med, er der også større sandsynlighed for, at vi tænker okay. Så er det i orden, så må jeg også godt.
  • Det er let tingængeligt, det som vi helst skulle undgå. Og det er nu en gang nemmere at pille papiret af et stykke chokolade eller åbne en pose med lakrids, end det er at smører en rugbrødsmad.
  •  Der er måske noget, der skal fejres på arbejdspladsen. Og hvem vil stå at sige nej tak, når der bliver budt rundt i kaffepausen. Har du prøvet at sige nej? Hvad måtte du så mon høre for det? ”Nu har hun bagt så lækker en kage til os, og du plejer da godt at vil have et stykke kage”. Tja, så er man endelig standhaftig, og så kan presset være stort.

Der er en løsning:

Fælles for ovenstående udfordringer er, at vi skal kunne sætte noget andet i stedet for.  Og det er vigtigt at blive opmærksom på ens eftermiddags mønster, og mærke efter om det er en reel sult.
Måske det kan løses ved at spise lidt mere fra morgenstunden og hen til frokost, hvis det er de manglende kalorier, der er skyld i missæren. At indføre strategier der leder os uden om sultfælden, så som at gøre noget aktivt. Få beskæftiget hjernen, så den glemmer at den er sulten.

Er det fejringen på arbejdspladsen så tag et lille stykke og nyd det. Smag rigtig på det, vær nærværende når du spiser det. Hvad består det af, hvilken farve har det, hvordan er det serveret. Og ikke mindst hold fokus på personen I fejrer. At det faktisk er kollegaen, som det handler om frem for maden.

For nogen virker det også ikke at have noget liggende i skufferne i en tid. Så øver du dig i at finde de strategier, der virker for dig. For nu kan du jo simpelthen ikke ryge i. Jeg tror personligt ikke på, at det er realistisk for ret mange af os, for altid at have en tom slikskuffe.

Min pointe er her, at der findes en løsning, og de er lige så forskellige, som der er individer med udfordringen – ”det er næsten altid kl. 16.”

Tilbage