Stort set alle har en mening om mad.

Mange har skrevet bøger om det. Nogen af dem har også taget specifikke uddannelser. Og på internettet kan vi så finde ”det hele”.
Så at finde rundt i madjunglen er ikke let.

Måske du også husker, hvor mange ting der over år ændre sig. At en gang skulle vi spise fedtfrit, og nu er det okay igen at spise mættet fedt. Men om det skal være sammen med kulhydrater eller proteiner osv. – ja det findes der også forskellige bud på.

Når vi så beslutter os for at ændre på noget i forhold til et vægttab, så vil vi vel alle sammen allerhelst have den der nemme kostplan, der passer lige præcis til den enkelte, og samtidigt skal det være en plan vi kan se os selv i fremadrettet. I lang tid/for altid?
Den, der har den ultimative løsning på det dilemma, er vist ikke fundet endnu.

Lidt men godt:

Min vej gennem madjunglen er blevet ”lidt men godt” og ”alt med måde”. Sammen med min mangeårige erfaring for, hvad det virker for mig. Så jeg holder mig fra det jeg efterhånden har fundet ud af, at det synes min glade krop ikke jeg skal spise.

Omvendt får den ikke lov til at bestemme hele tiden. For jeg vil jo for altid ikke undvære f.eks. ”hvidt” brød. Jeg elsker duften at nybagt brød, og det med mange kerne dufter bare ikke lige så godt.
Og jeg skæver samtidigt indimellem til en tidligere kostplan, og snuppe nogle af de lækre opskrifter, der ligger der.

Men det betyder også, at jeg gennem årene har valgt noget helt fra. Det første det var faktisk mælk.

Mælken blev skiftet ud:

Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg sidst har drukket et stort glas kold mælk. En gang var det sødmælk, så blev det til minimælk. Og på et tidspunkt bestemte jeg mig for, at nu skulle jeg kun bruge det i madlavning en gang imellem. Så blev det sådan, at det kun var ved festlige lejligheder, at der kom en ½ l. fløde i køleskabet.
Det var smart at vælge fløden, der kunne piskes til desserter og kager, og kunne spædes op med vand og fungere som mælk i sovsen mm.
Men. Der blev altid noget til overs, som jeg måtte smide ud.
Nu kan det lyde ekstremt kedeligt, at vi i stedet for piskefløde, f.eks. kommer skyr med vanillesukker på æblekagen.
Det er det IKKE. – Vi savner det ikke. – Men det er jo bare hjemme hos os.

Jeg taler med en del, der ikke lige kan se sig selv undvære en specifik ting eller to.
Så er det der vi sætter ind på mine forløb. Hvad kan de så gøre i stedet for.

Kildekritik er vigtigt.

OBS: Nedenstående er udelukkende et udtryk for min holdning og oplevelse af at søge efter ”gode råd” på nettet.

Det var jo ikke uden grund, at jeg valgte mælken fra. Det er mange år siden jeg først gang hørte ”at mælk er til kalve” og ikke til mennesker. Og det bliver også fortsat beskrevet rundt omkring.
Som f.eks. i en artikel på Samvirke.dk, at ikke alle voksne faktisk tåler mælk. Hvorimod babyer godt kan nedbryde laktosen (mælkesukkeret) i mælken. Og de har brug for det. ”Laktosen giver hurtig energi til barnet, som ikke får anden føde. Barnet har et enzym, der kan spalte laktosen, derfor tåler det den. Men enzymet forsvinder, når der ikke længere er brug for mors mælk. Det sker hos 75% af alle verdens voksne.”

Og herfra bliver det så indviklet. For det viser sig at vi i Nordeuropa er bedre til at tåle mælk, fordi vi har haft brug for at kunne drikke det. Læs mere her:
Vi er ikke designet til mælk, men tåler den alligevel
Det ændrer blot ikke ved, at nogle både børn og voksne skal holde sig langt væk fra mælk enten pga. laktoseintolerance og mælkeallergi, som ikke er det samme.
Du kan også læse mere her, hvor iform, tager emnet op. iform.dk/sundhed/forebyggelse/maveproblemer-paa-grund-af-maelk

Begge artikler er fra 2017 – og jeg har forsøgt at tjekke op på kilderne. Skribenten fra iform er f.eks. klinisk diætist. Og begge artikler er ret enige.
Det der så sker, når vi læser noget på nettet er, at de henviser til endnu mere information om de enkelte emner.
F.eks. hvis du så fravælger mælk og drikker plantemælk, som jeg gør. Hvad får du så i stedet for og ikke mindst, hvad mister du af vitaminer og gode egenskaber.

Kalk i mælk:

Optagelse af kalken i mælken er også til diskussion. Hvor du nogle steder læser, at de får masser af kalk, ja så kom jeg forbi dette: komaelk.dk/myten-om-kalk-og-knogler/– hvor de siger at vi kun kan optage 30%.
Det falder i tråd med det jeg ”går og tror på” fordi jeg har læst bogen ”Tarme med Charme” og andre mener, at vi godt kan få kalken fra mælken.
Så jeg har så valgt i stedet for mælk at spise kalk ved siden af. Og da jeg har det fremragende, så bestyrker det jo min overbevisning. Hvad er din?
Omvendt har jeg jo ikke fået målt indholdet af kalk i min knogler? Så…

Hvad hvis vi vil tabe os?

Der er også flere steder beskrevet, at vi vil tabe os mere, hvis vi drikker to glas af den fedtfattige mælk om dagen. Hvis vi kan tåle mælken. En af årsagerne er, at mælk mætter. I en artikel på ALT.dk fra 2010 refererer de til et studie, med 300 personer, der var publiceret i American Journal of Clinical Nutrition. Læst i kun den kontekst, kunne vi jo så hver især kaste os over to glas mælk.
Men siden 2010 er der helt sikkert kommet nyt. Det er der sikkert også siden 2017 .

Mærk efter:

Så med det vil jeg blot sige, at pludselig har vi ”studeret” i timer, ved at gå fra link til link.
Og der skal vi jo så vælge vores ”kampe”. Giver det mening at fordybe sig i emnet mælk, hvis du aldrig har haft mavekneb pga. det?

Måske ikke. Min pointe med ovenstående er, at har du udfordringer, du ikke kan henføre til noget, så kunne mælken være er sted at begynde.

Hvordan vil du og din familie have det, hvis i undlod mælk i en periode. Og det er ikke for at skælde ud på de danske mælkebønder.
Øvelsen her er ret smart at lave på andre fødevare, HVIS du oplever problemer.
MEN er det en tilstand du slet ikke kan være i, så søg altid råd hos din læg.
Jeg opfordre ikke til at man eksperimenterer, hvis det du oplever er stærke symptomer på at noget er galt.

Så at det er komplekst, kan vi sikkert godt blive enige om. Og derfor lytter vi måske også til de historier, der vedrører det dilemma vi evt. befinder os i. Når det af og til kommer frem, at en familie fik ”glade børn” fordi de droppede mælken. Er det jo fantastisk. Men andre oplever ikke samme effekt.
Så derfor er der forskel på indkøbsvognene. Dem der fylder den halvt op med mælkeprodukter hver fredag, og så dem der snupper en piskefløde i ny og næ.

Det vigtigste er i alt det her.
Mærk efter. – Lyt til din krop.  – Er den glad. Hvis ikke, så gør noget ved det.
Det kunne jo være at et ville hjælpe dig, ved at begynde med mælken.
Og jeg gentager lige – er du i tvivl, så søg læge.