Mad og følelser:

Det er er et faktum, at det ikke er os alle forundt at kunne spise lige, hvad vi har lyst til. Og lige så meget vi vil – uden at tage på.
Derfor ser vi måske også lidt ”misundeligt” til, når dem der ingen udfordringer har på den kant, bare tager stykke nummer to af den lækre kage. Eller de dykker ned i slikskålen hele tiden.
Omvendt så kan nogen af dem, som set ude fra tåler det hele, godt lade kage og slikskål stå uden at røre det.

Udover at det virker rigtigt uretfærdigt, så er vi simpelthen bare nødt til at trække den hjem til os selv. Kigge på vores eget madmønster. Vi kan ikke sammenligne os med andre. Omvendt har du måske også hørt andre sige, at de ”tager på af et glas vand”.

Ovenstående har jeg ladet mig frustrere af gennem tiden. Og med det i tankerne, har jeg lettere fornærmet spist et ekstra stykke. Og med efterfølgende skyldfølelse.

Hvorfor spise, når vi ikke er sultne:

Det jeg ikke var klar over, var at jeg spiste på mine følelser. På min rejse til stabil vægt, har jeg deltaget i et kursus om mad og følelser. Der fik jeg for første gang øjnene op for, hvad det også handler om. Jeg blev blandt andet klar over, at vi kun dulmer, når vi spiser på negative følelser.

Hvis du:
1. Keder dig:
Så kan du pludselig se dig selv stå og kigge tomt ind i køleskabet, for du er jo egentlig ikke sulten. Du kan tjekke ved at spørger dig selv, om du lige havde lyst til en leverpostejmad nu? Svaret vil med garanti være nej.
2. Er bange eller ked af det:
Så dulmer vi følelsen i en kort stund, ved at spise noget af det, der ikke gavner os. Der ligger stor trøst i et stykke chokolade, eller hvilken favorit du har. Det dulmer bare kun i kort tid. Du bliver ramt af skyld og skam, og så kan du dulme igen. Det bliver til en selvdestruktiv ring.

En af grundene til, at vi bruger mad til at dulme, er at vi opfatter mad som noget hyggeligt og rart. Vi tænker ikke, nu skal jeg have noget næring for lige at klare den næste opgave. Næh, vi vil belønne os selv, og synes vi lige fortjener lidt ekstra.

Når jeg får trang til at hygge mig, for det sker fortsat, så bestemmer jeg mig for at tage f.eks. ”en ½ marsbar”, eller hvad det nu er. Så nyder jeg den og giver den rigtig meget opmærksomhed, imens jeg spiser den. Det mætter mere, når vi er bevidste og nærværende omkring det.
Et andet trick er, at jeg fortæller min hjerne, at jeg jo i princippet kan få adgang til al den chokolade mm. jeg har lyst til. Så jeg behøver ikke spise det hele nu.

Det virker, der er ro på. Jeg når også at mærke, at jeg ikke er rigtig sulten, og derfor kan stoppe i tide.

I min facebookgruppe, Kickstart dit vægttab med Mindfulness & Kreativitet kan du få flere tip og tricks til at frigive vægt og/eller holde vægten.
Du kan komme med i her  Det koster kun din email og du får mit inforamtive nyhedsbrev, som du til enhver tid kan afmelde igen.