Livsforandring

Livsforandring  – et stort ord, der dækker over mange ting. Min Livsforandring har handlet meget om min vægt. I mange år ville jeg gerne veje mindre. At en rødkålssalat satte det hele i gang, er virkelig noget af en tilfældighed. Samtidig har min rejse med yoyovægt også vist mig, at de omstændigheder vi er omgivet af, betyder lige så meget, som selve det at fokusere på et vægttab.

Du kan begynde din rejse på flere måder.

Deltag i et forløb,  hvor du har mulighed for at komme helt i mål.
Workshop, hvor du sammen med andre kickstarter dit vægttab.
Det kan foregå både fysisk og online.

Mindfulness

Dagens Pause:

“Dagens Pause” er et godt redskab, både til dig der har en travl hverdag, men også til dig der gør ting på automatpilot. F.eks. går forbi køleskabet, selvom du egentlig ikke er sulten.
Det er en dum vane, som jeg har kendt alt for godt. Ved lige at stille tankerne på pause og kigge indad, så får du muligheden for at stoppe op og ændre kurs.

Lydfilen bruger jeg selv, og i perioder flere gange om dagen.
Nogle gange bruger jeg kun enkelte elementer der fra. Det er forskelligt om jeg lige slipper tasterne på min computer, ranker ryggen og lukker øjnene et kort øjeblik og trækker vejret bevidst nogle gange. Eller måske jeg mærker efter hvilke følelser og kropsfornemmelser, der fylder lige nu. Det giver mig nærvær og fokus til at fortsætte.

Det er helt op til dig, hvordan du får den implementeret.
Den er med som et fast punkt både på mine workshops, 1:1 sessions og forløb. Så der kan du også blive fortrolig med den.