Grønt er ikke kun godt for øjnene

På ”min lange rejse”, som bedst beskriver mit vægttab på i alt 22 kg., er jeg blevet glad for det grønne. Grøntsager som jeg aldrig havde tænkt, jeg kom til at spise. Altså uden at de som minimum var suppleret af andet, der kunne tage den der mærkelige smag. Et eksempel er bladselleri.

Som mange andre, så kendte jeg den kun fra waldorfsalat. Nogen husker nok, det vi fik til stegen med den brune sovs i forsamlingshuset, når tante Oda fyldte rundt.

Gennem årene har jeg så købt disse stængler med den karakteristiske smag. Den blev brugt til hjemmelavet waldorfsalat og senere i andre mere sunde salater. Men smagen. Altså bare lige at tygge på sådan en stængel. Ahh, det gik ikke. Det gør det nu.
Avokado er også en, som jeg har beundret andre for at spise, stort set uden at skulle kamuflere den først.

Det skal være skidt før det bliver godt.

Min kost omlægning, til en mere sund livsstil, er sket over tid. Små forandringer med nye typer af mad, som langsomt er blevet hverdag. Der er studeret artikler, og de sociale medier flyder jo over med grønne tiltag.

Det var også her, jeg blev opmærksom på bladselleri. Nu skulle det drikkes. Okay.

Jeg lånte en bog på biblioteket om bladsellerijuice. Den fik mig overbevist. Det er så sundt, så det blev jeg nødt til at gå i gang med. Så med en nyindkøbt slowjuicer fra ”High on Life by Mads Bo”, stod jeg pludselig med mit først glas ren bladsellerijuice. Det første glas, var ikke en smagsoplevelse jeg vil huske tilbage på med glæde.
Indrømmet – det smagte frygteligt. Glas nummer to, at par dage senere var lidt bedre.

Det skal drikkes en halv time før eller efter andet mad. Gerne på fastende hjerte fra morgenstunden. Derfor skulle der lidt logistik til at få lavet den her juice. Og jeg laver altid to slags. Først en ren selleri og derefter en multijuice, for så er filteret meget lettere at rengøre. (grundet de lange fibre i sellerien).
Nå men for at få en juice klar til et tidspunkt, hvor jeg ikke lige havde spist noget andet, så satte jeg den færdige sellerijuice i køleskabet. Og så var smagen pludselig meget bedre. På den måde blev det nemmere at drikke. Og nu synes mine smagsløg åbenbart det er okay. Også friskpresset og ved stuetemperatur.

Og mere grønt

Ligeledes har avokadoen gennem tid overbevist mine smagsløg om, at den rent faktisk godt kan spises rå. Det har taget noget tid at komme dertil. Smagen og konsistensen har ikke været et hit. Nu bruger jeg den bl.a. som tilbehør til f.eks. kylling eller rejer til en let frokost. Har jeg så lidt hjemmelavet mayonnaise til, så bliver det ikke meget bedre. Let opskrift på mayonnaise finder du her: livinginastorm.momsterblog.dk

Alt det grønne, som jeg efterhånden har fået implementeret i mit køkken, er hele tiden bevidste tilvalg. Med de berømte små skridt, er det grønne kommet mere og mere ind. Tænker at der er i 95 procent af alle aftensmåltider kommer masser af grønt på tallerkenen.

Så foruden at grønt er sundt for øjnene, som er ganske videnskabeligt bevist, så er det grønne i mit køkken bare en ny måde at leve på.

Og da jeg ikke er fanatisk, så bliver der fortsat plads til noget mindre sundt ind imellem.
Alt med måde, som man siger. Og jeg gør det så på min måde.

 

Tilbage