Kan du skabe forandring med fokus?

Det korte svar er ja. Der hvor du lægger din opmærksomhed, er der du kan ændre noget. Netop fordi det nu er dit fokus. Der hvor du samler din energi.
Jamen så må vi da i gang med at forandre. Det kan da kun gå for langsomt. Jeg kunne ikke have udtrykt det bedre selv. 😉 DET SKAL GÅ LANGSOMT. Og ikke mindset, når du vil beholde fokus, så hedder det en ting ad gangen. Det er i hvert fald ikke lykkedes for mig at komme i mål, når jeg ville ændre mange ting på én gang.

Her er lidt af mine erfaringer:

De fleste gange, hvor jeg er gået i gang med at tabe mig, har det drejet sig om kosten og mere bevægelse.
Uha – den første uge var sprudlende. Men fordi jeg ændrede på så mange ting i min kost, og jeg også lige skulle have mere bevægelse flettet ind, så holdt det ikke så længe.
Bevares der har da været perioder, hvor jeg kunne holde fanen højt i rigtig lang tid. Følelsen af nederlag tyngede dog så meget mere, i jo længere tid jeg havde ”holdt mig i skindet”, fra det jeg plejede at spise.

Noget fik jeg dog med:

Åh jeg husker de sammenkomster, hvor jeg ikke drak vin, ellers spiste dessert eller…. (fortsæt selv listen).
Det var en sejr, og jeg troede virkelig på det hver gang.
Når jeg så ikke holdt ved, så handlede det for mig om, at fokus forsvandt. Hverdagen tog over. Andre ting stjal mit fokus og det jeg ikke havde fået godt og grundigt implementeret, det gled ud af min bevidsthed og mit køkken.
Omvendt har alle mine forsøg, ikke været forgæves. For hver gang er jeg blevet lidt klogere på mad.
Der kom nye fødevarer til, som jeg faktisk godt kunne lide, og som jeg ikke havde spist før. Nogle af dem kendte jeg slet ikke.

Det er let at være bagklog:

Havde jeg da bare skrevet dem ned. Lavet mit eget lille opskriftshæfte, hvor jeg havde noteret fødevarerne i alfabetisk rækkefølge. Så jeg nemt kunne slå dem op igen, den der uge, hvor det begyndte at gå lidt ned af bakke. Den der uge, hvor jeg havde så travlt, at jeg umuligt kunne få lavet ”smarte salater”.

Det gjorde jeg så ikke – skrev det ned. Så der kunne gå lang tid før jeg næste gang, nærmest ved et tilfælde stødte på den ”smarte salat”. Så lettere sporadisk har jeg fået nogle af de der mere eller mindre nye fødevarer implementeret.

En ting ad gangen:

Så at miste fokus er det samme som at miste retningen. Og da jeg forstod det og ændrede én ting ad gangen, så blev det lettere at vende tilbage til den gode stil. For nu var der flere ting, der sad på rygraden.
Og dermed kom forandringen af sig selv. Den forandring jeg havde ønsket mig i så mange år.

Og ja det gik langsomt. Til gengæld så holder det, og det føles slet ikke svært.

Vil du vide mere om de redskaber jeg nu anvender til min klienter, fra mn rejse mod stabilvægt, så kom med i min Facebookgruppe her – det koster din e-mail og du får samtidig min lydfil Dagens Pause.

Tilbage